Fredensborg siger nej til Netto-udvidelse, ja til SuperBrugsen
Det skriver Uge-Nyt Fredensborg.
I sidste uge behandlede politikerne i Plan, miljø og klimaudvalget i Fredensborg Kommune ansøgninger fra både SuperBrugsen og Netto om at udvide de respektive butikker.
Det blev til et afslag til Netto i Humlebæk, mens SuperBrugsen i Fredensborg får lov til at gå videre med udvidelsesplanerne.
Kun to stemte imod udvidelsen af SuperBrugsen, hvoraf den ene var formand Lars Simonsen (R).
- Vi mener, at man skal samle handlen i bymidterne i Fredensborg Kommune og det gør man ikke ved at udvide Superbrugsen, siger Lars Simonsen til Uge-Nyt.
Det samme argument bliver brugt i den anden sag, hvor udvalget valgte at give afslag.
- Her mener vi også, at man skal samle handlen centralt i bymidten, og derfor får Nettoafslag på at udvide butikken, da det vil sprede handlen i Humlebæk, siger Lars Simonsen.